lørdag den 26. marts 2016

Byen som den æstetiske kampplads




Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om gadekunst og graffitti på bloggen. Nu er det oplagt, fordi jeg i går besøgte Aarhus Art Convention 2016 med en veninde. Mit indtryk af festivallen er et virvar af tatoverede mennesker i underbukser, spændende oplæg og den umiskendelige lugt af praymaling. Det mest interessante for mig, var at opleve kæmpestore vægmalerier blive til og få et indblik i processen. Det virker som om der er temmeligt langt fra det at snige sig hen til en offentlig bygning med rygsækken fuld af spraydåser og sætte sit tag, til at stå ved et kæmpe "lærred" og minutiøst bygge værket op med malertape, så ikke en eneste streg sidder tilfældigt. Det ser legende let ud, når en hættetrøjeklædt skikkelse bevæger sin spraydåse i det, der ligner et tilfældigt mønster, og der så dukker et fantastisk kunstværk op af skyen af maling. 

Det er selvfølgelig ikke kun det æstetiske, som jeg finder fascinerende ved gadekunst. For mig er gadekunst en kamp om retten til at bestemme over hvordan bybilledet skal se ud. Hele den diskussion synes jeg er enormt spændende. Hvem bestemmer hvad der er smukt? Hvem bestemmer hvordan en by skal tage sig ud? Er det byplanlæggeren, byrådet, den enkelte borger? 

Der er også noget fascinerende i at mange gadekunstnere knapt så rebelsk træder ind i gallerierne og bliver kommercielle. Og så alligevel er der måske et snert af demokrati, fordi idealet om at kunst er for alle, sagtens kan harmonere med kommercialiseret "gadekunst". Rundt omkring blomstrer små nye kunstgallerier op, der har en vision om at sælge kunst i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. Jeg besøgte et galleri i går, der sælger "street art" og netop værner om denne værdi. Samtidig forsøger de at appellere til kommuner, med ønsket om at forskønne bybilledet med farver, former og figurer. På den måde opstår der nye samarbejdere mellem de forskellige aktører. Kommunen og gadekunstneren arbejder nu sammen og forhandler med hinanden om, hvordan byen skal se ud. Der sker således konstant en forhandling af hvad, der er god smag. Hvad der er det skønne. 

Det her indlæg kan måske ses som en kærlighederklæring til min by Aarhus. Jeg elsker mixet mellem ny-klassicistiske, monumentale bygninger og små farvesprøjt af vægmalerier, der pibler op rundt omkring i byen, og danner et unikt, æstetisk bybillede.

Gør dig selv en tjeneste at kig op, når du går rundt i din by. Er der smukke detaljer, du endnu ikke har opdaget? Og måske vigtigst af alt, reflekter over, hvad "skønhed" betyder for dig.