søndag den 3. april 2016

Fuld færgefart fremad..

Jeg lavede mit første stykke maskinmester-feltarbejde i går, og hu-hej for en oplevelse! Det foregik ombord på en færge og jeg fik lov til at komme med både ned i maskinrummet og op på "broen", hvor kaptajnen, navigatøren og maskinchefen sørger for at skibet bliver sejlet sikkert i havn.

Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, der brænder for deres arbejde, og som, ved at lukke mig ind og vise mig, hvordan de foretager deres arbejde, har givet mig et stort indblik i hvad det vil sige at arbejde på en færge. Jeg fulgte maskinmesteren rundt på hele turen fra havn til havn. Også når han kravlede ad små stiger i maskinrummet, for at tjekke at alt var som det skulle være. Så halsede jeg efter med tungen lige i munden, for ikke at komme til at glide i noget olie på vej ned af de smalle stiger.

Jeg har været indsmurt i olie, haft høreværn og gul vest på, og i den grad fået et indblik i et job, hvor kærlighed til skibet og det bogstaveligt talt at have fingrene i maskinen er det der driver gejsten, når man har en lang vagt. Det kribler i fingrene hos maskinmesteren for at skille tingene ad og være med nede i maskinrummet, hvor det hele foregår.

"Jeg har været indsmurt i olie, haft høreværn og gul vest på..."

En stor del af jobbet er dog også at være ledende og observerende, hvor maskinmesteren skal lære at lægge den praktiske del fra sig og stole på at andre gør det, hvilket jeg kan forstå kan være svært, når man virkelig brænder for at få det hele til at køre. Maskinmesteren på en færge har et enormt både sikkerhedsmæssigt ansvar, samt et ansvar for at sikre sig at færgen sejler til tiden og at der ikke bliver brugt unødvendige mængder ressourcer.

Jeg sluttede dagen af med et interessant interview med maskinmesteren, og en stor mængde indtryk fra en dag med masser af oplevelser og skumsprøjt.

Det at være maskinmester inden for det maritime erhverv bliver sjældnere og sjældnere, selvom opfattelsen af den "rigtige maskinmester" for mange, er én der arbejder i maskinrummet til søs. Den gamle danske film "Martha" afspejler for mange maskinmestre en nostalgisk kærlighed til det at arbejde til søs.

Jeg finder det interessant at mennesker kan få et nærmest kærlighedslignende forhold til en maskine eller til et skib, som i filmen Martha, hvor skibet med sangen "SS MARTHA, dejlige Martha" nærmest bliver personificeret. Jeg tænker at dette forhold må gøre det endnu sværere for maskinmestre at slippe søen og blive en landkrabbe.