At undersøge kultur og (arbejds)identitet

Bloggen her handler blandt andet om kulturanalyse. Men hvordan undersøger man egentlig kultur, når individer hverken er statiske eller mekaniske, men er i konstant bevægelse og agerer spontant og reflekterende? Individer reagerer og agerer ikke ens, men derfor kan der alligevel være tale om fælles forståelser og værdier, dvs. noget kulturelt specifikt.

Jeg vil sige at individer udlever og fortolker de fælles værdier, og når vi ser på HVORDAN individerne udlever og fortolker disse værdier, kan vi se om noget går igen. På den måde kan vi gå fra det individuelle til det fælles. Det er dét jeg gør i mit arbejde, når jeg taler med forskellige maskinmestre.

Jeg tager udgangspunkt i deres personlige oplevelser - det der er specifikt for deres arbejdsgange. Når jeg så sammenligner hvad de forskellige siger og gør, kan jeg se på hvad, der går igen og hvad der adskiller sig. På den måde er det muligt for mig at undersøge, hvorvidt der er noget kulturelt specifikt for maskinmestre.

Selvom det er en spredt faggruppe kan jeg se at JA, der er faktisk noget, der går igen i problemløsningen og håndteringen af arbejdsopgaver, og det er altså hos maskinmestre i vidt forskellige brancher. Jeg har fokus på professionel identitet, det vil sige den længerevarende transformation af en profession, der (måske eller måske ikke?) fører til en ændring i fagets selvforståelse, der selvfølgelig påvirker dem, der arbejder i det.

Dannelsen af en kollektiv professionsidentitet kan ske ved fælles deltagelse, altså ved at have fysisk med hinanden at gøre. Men hvad hvis maskinmestre på forskellige arbejdspladser aldrig mødes og videnudveksler? Hvordan kan der så opstå en fælles professionsidentitet?

Måske opstår identiteten på uddannelserne, måske opstår den gennem kulturel læring på arbejdspladser, hvor ældre maskinmestre er med til at videregive kulturen ved at vise og fortælle, hvad en maskinmester gør. Dette er et interessant område, der sagtens kan overføres til andre erhvervsgrupper. Det er dét faglige felt jeg professionelt er engageret i for øjeblikket og flere og flere spændende vinkler og problemstillinger bliver klart for mig, jo dybere jeg dykker ned.


Til videre læsning og fordybelse:

John Aggergaard Larsen: "Identiteten - dialog i forandring" i Kirsten Hastrups "Ind i verden", 2012

Tine Rask Eriksen: "Professionsidentitet i forandring - Komparativ perspektivering", Akademisk Forlag, 2005

Er det din kæreste, der passer dit barn?

Inspirationen til dette blogindlæg kom af en samtale med en veninde. Hen over sommeren har hun haft arbejde, hvor hun har været væk hjemmefra en uge i træk. Det er der jo ikke i sig selv noget mærkeligt i.

Der er bare det ved det at hun er mor. Hvis man spørger hendes omgivelser, er det underligt at hendes kæreste bliver hjemme med barnet og selv er væk for at arbejde. "Jamen er det så din kæreste, der passer dit barn?", var en reaktion hun mødte flere gange.

Det skal siges at kæresten er barnets far. Det vil sige at det genetisk og på papiret er lige meget hendes og kærestens barn. Alligevel oplever hun at omverdenen har andre forventninger til hendes rolle og relation til deres fælles 1-årige, end de har til faren. Det forventes at hun som mor er tættere knyttet til barnet end faren er det. At hun er mere omsorgsfuld og følelsesladet. Egenskaber, der ofte knyttes sammen med kvinden. Men er ALLE kvinder sådan? Ikke nødvendigvis.

Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om moderskab. Jeg er ikke selv mor. Dog synes jeg det er interessant, hvordan jeg i min hverdag ofte ser og hører reaktioner på og holdninger til moderskab.

Det mest slående er, hvordan andre forholder sig til gravide kvinder. Den gravide kvindekrop er allemandseje. Det eneste tidspunkt, det er socialt acceptabelt at røre ved et andet menneskes mave, selvom du ikke kender vedkommende godt, er når pågældende er en gravid kvinde. Ikke mange bliver udsat for lige dele omsorg og social kontrol som gravide kvinder.

Det er socialt acceptabelt at kommentere på hvordan en gravid kvinde lever sit liv. Bevæger hun sig for meget? Løfter hun tunge ting? Drikker hun alkohol? Eller værst af alt - RYGER hun??! Dette er en opmærksomhed, som ikke bliver vist til mange andre af komplet fremmede.

Jeg vil lige vende tilbage til de sociale roller i forhold til forældre og arbejde. På mange måder minder forventningen om at kvinder førler trang til (eller har pligt til) at passe hjem og tage sig af børn, om stenalderens jæger/samler samfund. Her gik mændene på jagt, i mens kvinder samlede afgrøder i naturen og tog sig af de børn, der var afhængig af en voksen.

Men det ligger også i vores sprog og forskellige diskurser. Moderskabsbegrebet forbindes af mange med hjemlighed og varme, bløde værdier. En mor er én, der holder styr på hjemmet og sørger for at børnene har en tryg base. Eller er det nu også dét? Gør moderskabet automatisk én til en person, der gerne vil være derhjemme og passe hjem og børn?

Ikke nødvendigvis. Kvinder er forskellige og ikke alle kvinder passer til denne specifikke kvinderolle. Hvem siger at mænd ikke er omsorgsfulde og hjemlige? Det er der jo faktisk rigtig mange mænd, der er. Jeg synes det er interessant, når disse roller debatteres og udleves på forskellig vis.

Fortæl mig meget gerne i en kommentar, hvad du mener om moderskab og mor-roller/farroller.

Jeg har sat nogle tekster på, der har været min inspiration, men i virkeligheden er Goffman også central i hele rolledebatten, ligesom Foucault har meget relevant at sige om status, der kan bruges i denne sammenhæng.


Kilder til inspiration:

Robyn Ryle: Questioning Gender - A Sociological Exploration, 2015

Maria Cattell og Marjorie Schweizer: Women in Anthropology, 2006

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Beyond the positivity of the social: "Antagonisms and Hegemony" i Hegemony and Social Strategy, London: Verso 2001 [original version: 1995]

"Make America Great Again" - Om Trumps nationalistiske retorik

Jeg har udfordret mig selv, ved at lade én af mine følgere vælge emnet for dette blogindlæg. Emnet faldt på det amerikanske præsidentvalg. Det jeg især finder interessant ved dette emne, er Donald Trumps succes. Han ser ud til at vinde frem på nationalistisk retorik og fremmedhad.

Jeg synes spørgsmålet om, hvorfor nationalistiske tendenser opstår, er interessant. Mit fokus i dette blogindlæg vil være at forklare nationalisme som et socialt fænomen, der er koblet sammen med en fantasi om nationen. Dette vil jeg gøre, inspireret af Donald Trumps succes. 

En virkelig interessant tilgang til denne problemstilling er den stedteoretiske tilgang, hvor man undersøger sammenhænge mellem sted og betydning. F.eks. afhænger hvad der opfattes som urent af dets placering. Hvis noget er på det forkerte sted, kan det genere os udelukkende fordi det er der, hvor vi mener det ikke bør være. 

Mange nationalister lægger i deres retorik vægt på stedets betydning. "Det er vores land", hvor landet som et fysisk sted betones. Det er det samme, der er på spil, når Donald Trump taler om at bygge en mur mod Mexico. Muren bliver det, der rent fysisk adskiller to steder fra hinanden, så de ikke blandes. 

Stedteoretikeren Tim Cresswell har talt om hvordan man kan opfatte det "fremmede", som noget, der kommer og ødelægger ordenen eller renheden. Det er det samme, der er på spil i Trumps retorik, hvor han med sloganet "Make America Great Again" siger at, der er noget, der ødelægger USA. I Trumps retorik er det det fremmede, der ødelægger USA, hvorfor det skal holdes ude. Stedteori kan på den måde hjælpe os med at forklare, og måske endda prøve at forstå, nationalisters tankegang og bevæggrund. 

Der er også andre spændende teoretiske vinkler, som f.eks. sociologen Slavoj Zizeks fortolkning af psykoanalysen, der kan hjælpe med at analysere nationalisme. Her ses nydelse som noget, der er potentielt truet af andre. Frygten for at få stjålet sin nydelse kan her forklare nationalisme som socialt fænomen, hvor det fremmede udlægges som en trussel for nationen. Det kan være frygten for at få stjålet sin materielle rigdom, kultur eller andet. 

Det er et emne, der interesserer mig ufatteligt meget, måske fordi det er så langt fra den opfattelse jeg selv har af verdenen. Jeg ville kunne skrive side op og side ned om det, men dette bliver alt for mig på det område, i hvert fald for denne omgang :-)

Til de, der er blevet nysgerrige, kan jeg anbefale følgende tekster:

Tim Cresswell: In Place/Out of Place: Geography, Ideology and Transgression, Minneapolis: University of Minnesota Press 1996

Slavoj Žižek: “Enjoy Your Nation as Yourself?” I Tarrying with the Negative, Durham: Duke University Press 1993

Hvordan Anthropofil blev til..

Jeg oprettede Anthropofil for 6 mdr. siden. Før det, havde jeg aldrig drømt om at jeg skulle have en blog. Jeg læser rigtig mange blogs. Madblogs, modeblogs.. Og så sidste vinter, begyndte jeg at læse marketingblogs, fordi jeg kom i praktik på et reklamebureau.

Pludselig fik jeg så en idé om at vi selvfølgelig skulle lave en blogkampagne om kvindelige iværksættere. Det blev så første gang jeg skrev et blogindlæg. Jeg havde virkelig en idé om at det skulle være TOTALT fagligt velfunderet, så jeg bestilte to bæreposer fyldt med bøger hjem fra biblioteket for at komme i gang. Det skal ses i konteksten af at jeg havde afleveret speciale få måneder forinden og stadig troede at man ikke kunne skrive noget uden at have mindst 50 kilder.

Okay, nu overdriver jeg lidt. Men jeg stod vitterligt der med hænderne fulde af bøger og blev nødt til at få min veninde til at hjælpe mig med at bære dem da de skulle afleveres igen. På vej på biblioteket siger hun så til mig "Hvorfor starter du egentlig ikke din egen blog?" - og så tilføjer hun oven i købet "Du har sådan en god stemme".

Og her mente hun ikke mit toneleje, når jeg taler, men min måde at formulere svære emner på. Det synes jeg nu ikke helt jeg er enig i, men det lød da faktisk meget spændende. På daværende tidspunkt var min praktik ved at være slut. Jeg var arbejdsløs og manglede virkelig noget at lave, noget der gav mening for mig rent fagligt.

Så Anthropofil blev et medie, hvorigennem jeg kunne holde fast i min faglighed. Og nørde. Virkelig nørde!

Og så skete det, MEGET kort tid efter at Anthropofil var oprettet, fik jeg faktisk et job. Så der bliver ikke skrevet på bloggen så ofte som intentionen var i starten. Men jeg skriver når min motivation er der, og jeg gør det fordi jeg kan lide det.

Derfor bliver det aldrig en kommerciel blog. Helvede fryser til is, før I ser reklamebannere i toppen af min blog. Det er helt enkelt fordi bloggen handler om kærligheden til min faglighed. Det handler om at nørde mennesker.

Det er ikke nogen hardcore akademisk blog. Den handler om nysgerrigheden ved hverdagslivet og menneskers sameksistens. Det er noget, der kommer ALLE ved.

Og I virkeligheden kan antropologi handle om næsten alt, fordi det sociale og kulturelle er sådan en stor del af menneskelige liv. Det er ikke noget jeg finder på. Jeg har engang læst en antropologisk analyse af det sociale liv omkring en sodavandsautomat.

Det korte af det lange.. Min blog er et forsøg på at brede nysgerrigheden for det menneskelige sociale og kulturelle liv ud. Jeg vil være med til at udbrede kendskabet til hvad antropologien kan og hvorfor den vedkommer os alle. Det er noget jeg gør med mit arbejde, men også, med min blog, gør i fritiden. Jeg synes det er så vigtigt at flere mennesker får øjnene op for hvad antropologiske analyser kan bidrage med, for at forstå vores alle sammens sociale liv, handlinger og sammenstød lidt bedre.