fredag den 19. august 2016

Er det din kæreste, der passer dit barn?

Inspirationen til dette blogindlæg kom af en samtale med en veninde. Hen over sommeren har hun haft arbejde, hvor hun har været væk hjemmefra en uge i træk. Det er der jo ikke i sig selv noget mærkeligt i.


Der er bare det ved det at hun er mor. Hvis man spørger hendes omgivelser, er det underligt at hendes kæreste bliver hjemme med barnet og selv er væk for at arbejde. "Jamen er det så din kæreste, der passer dit barn?", var en reaktion hun mødte flere gange.

Det skal siges at kæresten er barnets far. Det vil sige at det genetisk og på papiret er lige meget hendes og kærestens barn. Alligevel oplever hun at omverdenen har andre forventninger til hendes rolle og relation til deres fælles 1-årige, end de har til faren. Det forventes at hun som mor er tættere knyttet til barnet end faren er det. At hun er mere omsorgsfuld og følelsesladet. Egenskaber, der ofte knyttes sammen med kvinden. Men er ALLE kvinder sådan? Ikke nødvendigvis.

Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om moderskab. Jeg er ikke selv mor. Dog synes jeg det er interessant, hvordan jeg i min hverdag ofte ser og hører reaktioner på og holdninger til moderskab.

Det mest slående er, hvordan andre forholder sig til gravide kvinder. Den gravide kvindekrop er allemandseje. Det eneste tidspunkt, det er socialt acceptabelt at røre ved et andet menneskes mave, selvom du ikke kender vedkommende godt, er når pågældende er en gravid kvinde. Ikke mange bliver udsat for lige dele omsorg og social kontrol som gravide kvinder.

Det er socialt acceptabelt at kommentere på hvordan en gravid kvinde lever sit liv. Bevæger hun sig for meget? Løfter hun tunge ting? Drikker hun alkohol? Eller værst af alt - RYGER hun??! Dette er en opmærksomhed, som ikke bliver vist til mange andre af komplet fremmede.


Jeg vil lige vende tilbage til de sociale roller i forhold til forældre og arbejde. På mange måder minder forventningen om at kvinder førler trang til (eller har pligt til) at passe hjem og tage sig af børn, om stenalderens jæger/samler samfund. Her gik mændene på jagt, i mens kvinder samlede afgrøder i naturen og tog sig af de børn, der var afhængig af en voksen.

Men det ligger også i vores sprog og forskellige diskurser. Moderskabsbegrebet forbindes af mange med hjemlighed og varme, bløde værdier. En mor er én, der holder styr på hjemmet og sørger for at børnene har en tryg base. Eller er det nu også dét? Gør moderskabet automatisk én til en person, der gerne vil være derhjemme og passe hjem og børn?

Ikke nødvendigvis. Kvinder er forskellige og ikke alle kvinder passer til denne specifikke kvinderolle. Hvem siger at mænd ikke er omsorgsfulde og hjemlige? Det er der jo faktisk rigtig mange mænd, der er. Jeg synes det er interessant, når disse roller debatteres og udleves på forskellig vis.

Fortæl mig meget gerne i en kommentar, hvad du mener om moderskab og mor-roller/farroller.

Jeg har sat nogle tekster på, der har været min inspiration, men i virkeligheden er Goffman også central i hele rolledebatten, ligesom Foucault har meget relevant at sige om status, der kan bruges i denne sammenhæng.


Kilder til inspiration:

Robyn Ryle: Questioning Gender - A Sociological Exploration, 2015

Maria Cattell og Marjorie Schweizer: Women in Anthropology, 2006

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Beyond the positivity of the social: "Antagonisms and Hegemony" i Hegemony and Social Strategy, London: Verso 2001 [original version: 1995]

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er meget spændende. Er heller ikke selv mor, men forventer klart at når/hvis det sker med min nuværende kæreste vil han blive den mest hjemlige/huslige af os - han ønsker deltid jeg ønsker karriere.

    SvarSlet
  2. Hej Johanne. Mange tak for dit input! Ja det er jo virkelig interessant hvordan kønsroller udvikler sig i takt med samfundet. Jeg tror dog desværre at kvinder, der er meget karrierefokuserede og mindre familieorienterede ligger under for en del stigma. Det må vi håbe at der bliver lavet om på i takt med at det bliver endnu mere almindeligt at kvinder er karrieredrevne og flere mænd går ned i tid, for at tage sig af hjem og familie :-) Hos os er det min kæreste, der er mest karriereminded og mig, der er mest familieorienteret (Selvom vi begge har fuldtidsarbejde og er højtuddannede), men jeg tror i høj grad det handler om personlighed og opdragelse og ikke så meget om køn :-)

    SvarSlet