mandag den 29. februar 2016

Den manglende liminalfase..

Vi mennesker har det med at bruge ritualer til at opnå en glidende overgang mellem livets forskellige faser.

Livet som ægtefolk markeres med en fest (bryllup) præget af forskellige ritualer. Overgangen fra liv til død markeres oftest af et begravelsesritual. Disse overgange markeres forskelligt alt efter kultur. Her i Danmark, som i mange andre dele af den vestlige verden, markeres årsskiftet (nytår) med en fest og en mængde ritualer, der forbereder os på det at træde ind i et nyt år. Nogle hopper ned fra en stol, nogle popper champagne, nogle tænker over alt det de vil gøre anderledes i det nye år (nytårsforsæt).

En liminalfase er fasen mellem de to livsstadier. Det er et grænseland, hvor man forberedes på den kommende fase. Men hvad sker der når vi springer liminalfasen over?

Der er et livsstadie, der nemt kan overses. Nemlig overgangen til det lønnede fuldtidsarbejde. I Danmark har vi i dag en tradition for at man uddanner sig og derefter indgår som en del af arbejdsstyrken. Dette er en overgang mellem livsfaser, som man ofte ikke er forberedt på, når man går fra studerende til at skulle være en del af arbejdslivet.

Og så er der lige det der med at ikke alle får arbejde lige med det samme. Jeg var én af dem, der blev udklækket fra universitetet og pludselig fandt mig selv smidt ud af redden, totalt identitetsforvirret. For når man ikke længere er studerende og endnu ikke har et arbejde.. Hvad er man så? Man er i et grænseland. Kastet direkte ud, uden liminalfase og dermed også uden forberedelse på hvad det vil sige at være jobsøgende og hvilke tanker og følelser dette indebærer.

Derfor blev jeg så glad da jeg så arrangementet "Jorden kalder alle kandidatstuderende". Nu forberedes kandidatstuderende på livsfasen efter studiet. I beskrivelsen af arrangementer står der:

"Jo tættere du kommer på dit speciale, desto mere vil du være på din egen planet. Men der er et liv på den anden side af dit speciale. Et liv som du allerede nu skal forholde sig til, selvom det kan virke uoverskueligt".

Mange glemmer at man efter én fase træd ind i en ny, især når det gælder præcis denne overgang, som mange ikke bliver forberedt på. I overgangen mellem livsfaser er det nemlig traditionelt ikke individet selv, men f.eks. familie eller de ældste i stammen, der guider den pågældende person ind i liminalfasen og ud på den anden side.

Måske kan en blid overgang igennem et ritual eller en bedre forberedelse gøre dimittenderne klar til deres nye livsfase. En ny undersøgelse viser at det er de unge arbejdsløse, der slår sig hårdest på deres nye tilværelse. Dette synes jeg er tankevækkende.. Jeg tror ikke man skal undervurdere ritualers og liminalfasens værdi.



Her står jeg glad og træt sammen med min far i august 2015, som nyudklækket kandidat, totalt uvidende om den nye livsfase jeg lige er trådt ind i.

fredag den 19. februar 2016

Mobilitet og sømandens paradokser

Inden for antropologien har vi det med at undersøge kultur, identitet, selvforståelse, hverdagspraksis, eller hvad vi nu kigger på, ud fra geografisk afgrænsede områder. Men mennesker er mobile og har altid været det i en vis grad.

Mennesker påvirker hinanden og identiteter, selvforståelser og kulturelle praksisser eksisterer og opstår på tværs af territorielle grænser. Så hvordan taler vi om kultur og identitet, når disse ikke nødvendigvis knytter sig til et bestemt område?

Det er de fredagsrefleksioner jeg sidder med i øjeblikket, hvor mine tanker, ligesom dronningen, går til søens folk. Hvordan holder man fast i sin kulturelle identitet, når man ikke har fast grund under fødderne? Hvad sker der, når man er lukket inde i et fast afgrænset rum, midt ude på havet, som man ikke kan komme væk fra før om mange måneder? Hvordan påvirker sømandens vilkår hans selvforståelse?

Jeg synes det er et spændende paradoks at sømænd på samme tid opdager verden og indgår i kulturel udveksling, men samtidig måske er fastlåst i de samme gamle hierarkier på skibet, og befinder sig i en meget fastlåst position rent fysisk i lang tid, selvom skibet jo flytter sig. Der er mange interessante modsætningsforhold i sømandens leve- og arbejdsvilkår, som jeg aldrig har tænkt over før, men glæder mig til at undersøge nærmere.

Rigtig dejlig weekend til alle, der snuser med her. Måske kan I bruge weekenden til at tænke over hvordan det fysiske sted, I befinder jer i lige nu, påvirker jer som mennesker?


Til de læseglade er her lidt stof på emnet: 

Akhil Gupta og James Ferguson: “Beyond “Culture”: Space, Identity, and the Politics of Difference” i Antonius C. G. M. Robben og Jeffrey A. Sluka (red.): Ethnographic Fieldwork – An Anthropological Reader, 2. Udgave, Wiley-Blackwell 2012
 

mandag den 15. februar 2016

At stå fast midt i forandringen

I min stadigt meget spæde undersøgelse af maskinmesteridentitet, er det gået op for mig at ét af de helt centrale spørgsmål er: Hvordan kan man som faggruppe bevare en fast identitet, selvom fagets kompetencekrav og indhold ændrer sig? Maskinmestre er ikke længere blot tekniske problemløsere. I dag skal de kunne meget mere end det. De skal have gode ledelsesevner, være gode til at kommunikere, samtidig med at de besidder et højt niveau af teknisk kunnen. Alligevel virker det som om maskinmestre har en stærk forståelse af deres faglighed. De ved hvad det vil sige at være maskinmestre og de er stolte af det. Denne faglige stolthed, der måske hænger sammen med en høj efterspørgsel og lav ledighed, er virkelig spændende. Det glæder jeg mig til at undersøge noget mere.

Jeg kommer til at dykke noget mere ned i arbejdsidentitet og identiteter knyttet til det maritime erhverv i den næste uges tid. De næste par uger kommer dette emne nok helt naturligt til at fylde lidt på bloggen, da jeg kommer til at beskæftige mig med det på fuld tid, men jeg lover at det hele ikke kommer til at handle om maskinmestre. Så hæng på!

Lidt guf til de læselystne:
"Maskinmesteren - mere end en teknisk leder". Rapport fra maskinmestrenes forening, 2014.

torsdag den 11. februar 2016

Maskiner og mennesker

Jeg kan nu afsløre at jeg fra på mandag starter som antropolog i et undersøgelsesprojekt ved Fredericia maskinmesterskole, hvor jeg skal undersøge maskinmesteridentitet- og kultur! Det bliver så afsindigt spændende. Det er lige præcis det her jeg elsker ved at være antropolog: At bevæge mig ind på totalt ukendt territorium og tilegne mig mere og mere viden.

Allerede i går har jeg snuset lidt til maskinmesterverdenen og fået lov til at kigge lidt på nogle store maskiner, som jeg selvfølgelig overhovedet ikke kan huske hvad hedder. Det er altså ret fascinerende.

Jeg kunne allerede mærke i går, da jeg besøgte skolen for første gang, at der kommer til at opstå nogle spændende sammenstød mellem fagligheder i mødet mellem antropologien og maskinmesterprofessionen. Mødet mellem maskinmestrenes problemknusertænkning og antropologiens humanistiske undren og søgen, hvor processen er lige så meget værd som resultatet og der ikke findes ét endegyldigt facit bliver enormt interessant at være en del af. Det er jo næsten en form for eksperiment.

..Og så kan jeg fornemme at jeg kommer til at lægge ører til en del røverhistorier. Det bliver virkelig sjovt!


onsdag den 10. februar 2016

En lille teaser..

Dette indlæg bliver lynende kort, da jeg egentlig er på vej til et møde om et undersøgelsesprojekt, som jeg måske kommer til at spille en stor rolle i. Det handler om identitet og selvopfattelse, så stay tuned!

Jeg har dog lige en lille reklame.. for mig selv.. :-)
Det er nemlig sådan at jeg i efteråret var i praktik hos to seje damer, der for et år siden startede deres eget reklamebureau. I den forbindelse har jeg skrevet et lille indlæg om kvinder, arbejde og iværksætteri på deres blog: http://www.moreinmind.dk/blog/blog/its-a-mans-world/.

tirsdag den 9. februar 2016

En vaskeægte menneskeelsker..

Jeg valgte at blive antropolog, fordi jeg er fascineret af mennesker: Hvorfor er der noget der hedder "kø-kultur"? Hvorfor smiler vi? Hvordan interagerer vi med mennesker og ting omkring os? Den type spørgsmål er eksempler på daglige bidder af undren, som fylder mig, ikke kun som antropolog, men som menneske.

Det er en stor del af mig at stille spørgsmålstegn ved den måde vi mennesker gør tingene på. Jeg er fascineret af valg og handlinger, både på det mellemmenneskelige plan og på et større samfundsmæssigt plan. Traditioner, uskrevne regler, ritualer - Jeg elsker det!

De følgende blogindlæg vil således være fyldt med små undersøgende tekster, der belyser dele af det at være menneske. Jeg er især vild med emner som teknologi, intimitet, humor, menneskelige møder, fællesskaber, køn, seksualitet og krop. Smid gerne en kommentar, hvis der er noget, du synes kunne være fedt at jeg kastede mit nysgerrige blik på.