mandag den 25. juli 2016

Pokémon Go: Krydsfeltet mellem den virkelige og den virtuelle verden


Alle har noget at sige om Pokémon Go disse dage, og måske er det uddebatteret. Jeg har dog lige nogle betragtninger, som jeg finder væsentlige. Det er ingen hemmelighed at jeg længe har interesseret mig for, når det virtuelle og det virkelige møder hinanden.

Pokémon Go, er et spil til mobiltelefonen. Det særlige er, at man bevæger sig rundt i den virkelige verden. Mobiltelefonens skærm forbinder den virtuelle og den virkelige verden, ved at placere pokémoner - altså fantasidyr - rundt omkring.

Du kigger på dit køkkenbord - ingenting. Du kigger igennem din mobiltelefons kamera på dit køkkenbord - Nu er der pludselig en pokémon! Pokemon Go's virtuelle virkelighed trækker, som så mange andre virtuelle virkeligheder, på den "virkelige virkelighed", men krydrer den med fantasielementer.

I stedet for at sidde derhjemme bag en computerskærm, tager man, som Pokémon Go-spiller den virtuelle verden med ud i de virkelige omgivelser og interagerer med dem. Dette kan give nogle sammenstød, som man ikke har været vant til, dengang den virtuelle verden var mere stationær. På de sociale medier skriver politiet specielle meddelelser henvendt til Pokémon Go-spillere, der maner til bedre opførsel i det offentlige rum. Det vil sige opførsel, der er i overensstemmelse med regler, der gælder i den virkelige verden. Altså lovgivningen.

Hele dette blogindlæg blev til, da jeg så et facebook-opslag med et billede af en kirkegård, hvor der på døren indtil kirkegården var et skilt, der henvendte sig til Pokemon Go-spillere. Her blev spillerne henvist til at respektere de døde ved ikke at spille på kirkegården. Som jeg ser det, er dette et udtryk for et sammenstød imellem den virtuelle og den virkelige verden.

Pokémon Go-spillere, der spiller på kirkegårde, går imod etiske og moralske regler, der eksisterer i den virkelige verden. En af de væsentlige årsager til disse sammenstød, kan være at de virtuelle verdener ikke indeholder nær så mange regler, som der eksisterer i den virkelige verden. Det moralkodeks, der eksisterer i den virkelige verden, stemmer ikke altid overens med moralkodekset i de virtuelle verdener. I en anden virtuel verden, World of Warcraft, er det ikke strafbart at slå ihjel. Der kommer ikke noget politi og arresterer dig. Dette er et væsentligt punkt, hvor, i hvert fald en  del, virtuelle verdener adskiller sig fra den virkelige verden.

Regler og retningslinjer er til for at styre menneskers adfærd, så der opstår mindst muligt kaos. Når mange mennesker lever op ad hinanden vil der formentlig opstå sammenstød på den ene eller den anden måde. Regler hjælper med at formindske disse sammenstød. Når de virtuelle verdeners regelløshed og den virkelige verdens regler møder hinanden opstår der sammenstød.

Som jeg ser det, er der tale om en helt ny problemstilling, som vi endnu ikke har nået at tilpasse os endnu. Måske kommer der flere regler i de virtuelle verdenener, måske overtrumfer den virkelige verden de virtuelle verdeners moralkodeks, eller mangel på samme, ved at lovgive sig ud af det. Eller måske bliver der mæglet imellem de to typer verdener. Det er i hvert fald spændende at følge.

tirsdag den 19. juli 2016

Vil vi virkelig opbygge robusthed mod hinanden?

Der er en ting jeg har tænkt rigtig meget på i løbet af min tid som jobsøger. Her er jeg ofte stødt på "robusthed" som kvalifikationskrav til stillinger. Det undrer mig, for jeg ser ikke følsomhed og sårbarhed som negative egenskaber. At være følsom hænger sammen med evnen til empati, forståelse og nærværende kommunikation, der, for mig at se, er vigtig, hvad end du arbejder som omsorgsperson, skal kommunikere med kunder eller noget helt tredje. Når man har med mennesker at gøre er det vigtigt at forstå disse mennesker og møde dem hvor de er. Robusthed handler, så vidt jeg forstår det, om at opbygge en form for skjold, der gør det nemmere for dig at have med mennesker at gøre, uden at lade dig påvirke af dem. Men hvorfor er det så farligt at lade sig påvirke? Hvis man har med sårbare mennesker at gøre og det påvirker dig følelsesmæssigt, gør det, for mig at se, dig bedre til at forstå disse mennesker.. det vil sige gøre dit arbejde bedre. Når man bliver vred, ked af det - altså påvirket følelsesmæssigt - kan det bruges til refleksion, der kan føre til udvikling og forbedret praksis. Hvorfor er vi så bange for at være menneskelige? Er det ikke netop menneskelighed, der er efterspurgt, når der tales om fx. mangel på varme hænder?

Fortæl mig gerne i en kommentar, hvad du forstår ved robusthed og hvad du mener om betoningen af dette ord i ansættelsesprocesser. Jeg vil så gerne høre, hvad I mener :-)