Venskaber der bygger på drillerier

Som barn havde jeg en veninde, hvor vores venskab i flere år bestod i at vi sagde at vi var fjender. I stedet for at have en vennebog (som var enormt populære i 90'erne) ville vi fx. have en fjendebog, men i virkeligheden var det nok egentlig bare en undskyldning for at interagere med hinanden, på trods af at vi tilhørte forskellige sociale grupper eller kliker, som det jo så fint hedder i folkeskolen.

Ovenstående er en fjollet lille anekdote, men måske er den ikke så fjollet endda, for mange voksne mennesker bygger faktisk deres interaktioner på drillerier og en form for "opstillet fjendskab". I de traditionelle sømandstider i efterhånden gamle dage, eksisterede der et automatisk fjendskab mellem "dem på broen" (kaptajnen, navigatøren osv.) og dem "i maskinen" (1. mesteren, maskinchefen osv.), der gjorde hvad de kunne for at nedgøre og tale grimt om og til hinanden. Under mit feltarbejde har det vist sig at denne fejde er videreført til i dag - i hvert fald på facaden! For i praksis har "dem på broen" og "dem i maskinen", i takt med at de har fået meget mere med hinanden at gøre og faktisk ikke længere er fysisk adskilt under sejladser, fået et kollegialt og somme tider også venskabeligt forhold til hinanden. Man kan stadig opleve en navigatør og en maskinchef mundhugges, men jeg finder det ret tydeligt at det er opstillet og at der nok stikker venskab, snarere end fjendskab, under.

Jeg er vild med humor-teorier og Michael Jackson (Antropologen, ikke "the king of pop"!) er for mig en kær genganger, som jeg vender tilbage til så ofte jeg kan. Han skriver i "The politics of storytelling" fra 2013 om Kuranko-historier fra Sierra Leone. I Kuranko-historierne bruges humor til at nedbryde hierarkier og status. Måske kan denne anvendelse af humor sammenlignes med de lange traditioner for drillerier mellem de forskellige positioner på et skib. Her kan humor ses som et redskab til at nedbryde de hierarkier, der kan gøre det svært at trives socialt til søs.

Jeg vil sige at en humor med rod i den traditionelle opdeling af faggrupper på et skib, i dag anvendes som udgangspunkt for venskabelig interaktion. Lidt ligesom min barndomsveninde og jeg interagerede, når vi insisterede på at være fjender, selvom vi egentlig bare gerne ville lege sammen.

Her er min barndoms "fjende", der senere blev til en rigtig ven. Heldigvis lærte vi, som billedet viser, at udtrykke os på en lidt mere venlig måde overfor hinanden. Det her er den klassiske "trykke-hovedet-sammen"-gestus, som vi anvendte i vores spæde ungdom til at vise vores venskab på.