mandag den 15. februar 2016

At stå fast midt i forandringen

I min stadigt meget spæde undersøgelse af maskinmesteridentitet, er det gået op for mig at ét af de helt centrale spørgsmål er: Hvordan kan man som faggruppe bevare en fast identitet, selvom fagets kompetencekrav og indhold ændrer sig? Maskinmestre er ikke længere blot tekniske problemløsere. I dag skal de kunne meget mere end det. De skal have gode ledelsesevner, være gode til at kommunikere, samtidig med at de besidder et højt niveau af teknisk kunnen. Alligevel virker det som om maskinmestre har en stærk forståelse af deres faglighed. De ved hvad det vil sige at være maskinmestre og de er stolte af det. Denne faglige stolthed, der måske hænger sammen med en høj efterspørgsel og lav ledighed, er virkelig spændende. Det glæder jeg mig til at undersøge noget mere.

Jeg kommer til at dykke noget mere ned i arbejdsidentitet og identiteter knyttet til det maritime erhverv i den næste uges tid. De næste par uger kommer dette emne nok helt naturligt til at fylde lidt på bloggen, da jeg kommer til at beskæftige mig med det på fuld tid, men jeg lover at det hele ikke kommer til at handle om maskinmestre. Så hæng på!

Lidt guf til de læselystne:
"Maskinmesteren - mere end en teknisk leder". Rapport fra maskinmestrenes forening, 2014.

2 kommentarer:

  1. Kan du ikke også smide de referancer du anvender op herinde? tænker at arbejdsidentitet der et felt jeg også, forhåbentlig, får brug for indsigt i :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lillian, jo det kan du tro! Jeg skal nok sørge for at smide lidt kilder på, hvor det er relevant :-)

    SvarSlet