mandag den 29. februar 2016

Den manglende liminalfase..

Vi mennesker har det med at bruge ritualer til at opnå en glidende overgang mellem livets forskellige faser.

Livet som ægtefolk markeres med en fest (bryllup) præget af forskellige ritualer. Overgangen fra liv til død markeres oftest af et begravelsesritual. Disse overgange markeres forskelligt alt efter kultur. Her i Danmark, som i mange andre dele af den vestlige verden, markeres årsskiftet (nytår) med en fest og en mængde ritualer, der forbereder os på det at træde ind i et nyt år. Nogle hopper ned fra en stol, nogle popper champagne, nogle tænker over alt det de vil gøre anderledes i det nye år (nytårsforsæt).

En liminalfase er fasen mellem de to livsstadier. Det er et grænseland, hvor man forberedes på den kommende fase. Men hvad sker der når vi springer liminalfasen over?

Der er et livsstadie, der nemt kan overses. Nemlig overgangen til det lønnede fuldtidsarbejde. I Danmark har vi i dag en tradition for at man uddanner sig og derefter indgår som en del af arbejdsstyrken. Dette er en overgang mellem livsfaser, som man ofte ikke er forberedt på, når man går fra studerende til at skulle være en del af arbejdslivet.

Og så er der lige det der med at ikke alle får arbejde lige med det samme. Jeg var én af dem, der blev udklækket fra universitetet og pludselig fandt mig selv smidt ud af redden, totalt identitetsforvirret. For når man ikke længere er studerende og endnu ikke har et arbejde.. Hvad er man så? Man er i et grænseland. Kastet direkte ud, uden liminalfase og dermed også uden forberedelse på hvad det vil sige at være jobsøgende og hvilke tanker og følelser dette indebærer.

Derfor blev jeg så glad da jeg så arrangementet "Jorden kalder alle kandidatstuderende". Nu forberedes kandidatstuderende på livsfasen efter studiet. I beskrivelsen af arrangementer står der:

"Jo tættere du kommer på dit speciale, desto mere vil du være på din egen planet. Men der er et liv på den anden side af dit speciale. Et liv som du allerede nu skal forholde sig til, selvom det kan virke uoverskueligt".

Mange glemmer at man efter én fase træd ind i en ny, især når det gælder præcis denne overgang, som mange ikke bliver forberedt på. I overgangen mellem livsfaser er det nemlig traditionelt ikke individet selv, men f.eks. familie eller de ældste i stammen, der guider den pågældende person ind i liminalfasen og ud på den anden side.

Måske kan en blid overgang igennem et ritual eller en bedre forberedelse gøre dimittenderne klar til deres nye livsfase. En ny undersøgelse viser at det er de unge arbejdsløse, der slår sig hårdest på deres nye tilværelse. Dette synes jeg er tankevækkende.. Jeg tror ikke man skal undervurdere ritualers og liminalfasens værdi.



Her står jeg glad og træt sammen med min far i august 2015, som nyudklækket kandidat, totalt uvidende om den nye livsfase jeg lige er trådt ind i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar